mandag, 18 august 2014 00:00

Værd at vide om orkidedyrkning

Skrevet af Allan Høxbroe
Bedøm denne artikel
(9 bedømmelser)

Introduktion

Eulophia guinensis - Foto: Henrik Persson
Eulophia guinensis
Foto: Henrik Persson

Orkideer regnes med 35.000 arter for verdens største, højst udviklede og mest særprægede plantefamilie - berømte for deres liv i trækronerne, bjergregnskovene, på savannen, fugtige klippeflader,dinglende fra de tyndeste kviste eller omklamrende hele træer i et låddent mylder af hæfterødder, mos, småbregner og alt hvad der falder fra træerne.

Blomsterne er planterigets mest fantasifulde, forskelligartede og holdbare, ofte vidunderligt duftende, og nogle så insektlignende, at virkelige insekter forsøger at parre sig med blomsten.

Jordboende arter findes, også vildt i Danmark, men det er de tropiske og subtropiske epifytter der dyrkes mest - de trælevende. Mange er kønne også uden for blomstringstiden, andre bare dejligt fremmedartede. De sælges alle fuldt legalt fra særlige gartnerier - ikke længere fra plyndringstogter i regnskovene.
 

Helst kalkfrit vand

En hel del af verdens 750 orkideslægter er nemme stueplanter, blot man vander med kalkfrit vand som regnvand, og ellers med postevand fra en spand, der har stået i et døgn. Så er kalken nemlig koncentret i spandens nederste halvdel.

Gød højst i halv dosis af hvad andre stueplanter får, og gennemskyl helst rodklumpen én gang månedligt uden gødning for at skylle forureninger, kalk og indtørrede gødningsrester ud. Hvis man har begrænset adgang til regnvand eller køber demineraliseret vand på flaske, så er det bedst anvendt ved denne lejlighed.
 

Helst ikke ørkenluft

Orkideer er endnu gladere end andre stueplanter for lette overbrusninger af regn fra en sprayflaske, gerne morgen og aften eller oftere i vækstsæsonen, men så fjerlet at det hverken driver eller skjolder. Planter der gror i det kunstige og Rockwool-lignende GreenMix behøver knap så megen overbrusning fordi materialet er konstant vådt.

Visne bladspidser er tegn på alt for tør luft - eller på en alt for  smal vindueskarm over en hed radiator. Tjek evt. med et hygrometer, som bør vise mindst 50-60 procents relativ luftfugtighed imellem orkideernes blade. Det hjælper at stille orkidepotterne på en tremmerist over en fordampningsbakke med våde Lecaærter eller vand.
 

Naturlig eller  kunstig grobund

Orkideer gror ikke i jord oppe i regnskovens grenkløfter, men i en meget luftig og kompostlignende blanding af levende mos og barkstumper m.m. Lignende kompost kan man blande selv eller købe hos orkidegartnere, der også sælger det nævnte kunstige GreenMix - revolutionerende for folk uden fornemmelse for vand og regnskovsprincipper.

GreenMix er på én gang så luftfyldt og så vådt, at alle orkidearter kan udvikle mere vandtilpassede rødder i det. Hydrokultur kaldes det.  Man behøver bare at vande før overfladen tørrer ud, og der vokser snart alger og mos hen over den kedelige kunstige overflade. Ellers få det i gang ved at bruge forstøverflasken lidt mere en tid.

Den naturlige kompost kan bestå af fx 2/3 barkstumper og 1/3 tørret sphagnummos, med dræn af potteskår, Leca ærter eller lignende nedenunder.
 

De mest dyrkede

Phalaenopsis Miva Canelle 'Preador'
Foto: Boye Gad Johansen

Den allermest dyrkede orkideslægt er Phalaenopsis, som udtales  fa-læ-nóp-sis. Det er nu blevet ret velkendte planter, som har en vifte af kødfulde, tungeformede blade og en bladløs stilk op til de uhyre holdbare, som regel meget store blomster.

I modsætning til flertallet af orkideer lever Phalaenopsis i dunkle og konstant fugtige regnskove, dvs. at rodklumpen aldrig bør blive gennemtør, hverken i naturlig kompost eller i GreenMix. Stil planten i en vindueskarm uden stærk sol, evt. i et lyst nordvindue.
 

Sjældnere skønheder

Langt de fleste af verdens orkidearter lever imidlertid helt modsat, nemlig i masser af lys og luft - i mere åbne bjergregnskove eller andre trætoppe, og derfor i en evig balance mellem fordampning, luftbevægelse og udtørring på den ene side, og masser af regn eller drivvåd bjergtåge på den anden.

Deres natur uden GreenMix er at rødderne lige når at tørre helt før de gennemblødes igen. Hvor hurtigt kommer an på arten, men om sommeren vil det være typisk med to ugentlige vandinger, når komposten er afstemt til passende luftighed og vandoptagelse. Vand altid til fuld gennemblødning.

Denne lette udtørring mellem vandingerne giver man de nemme menneskeskabte krydsninger - hybrider som det kaldes - af Cattleya, Dendrobium, Oncidium, Odontocidium, Laelia og Epidendrum m.fl., men også hovedparten af de mere specialiserede naturlige arter, der er knap så oplagte for begynderen.


 

Cattleya deckeri
Foto: Jørgen Steenfeldt

Hvor varmt?

De enkelte orkidearter bliver kaldt varme, kolde eller tempererede efter det spillerum de er tilpasset i væksttiden. Flest er tempererede med foretrukken nattemperatur omkring 14-17 grader, eller varme med 17-20 grader. Kolde arter tåler 10-16 grader om natten og kan være svære i stuen - men nemme i havestuer uden fuld vinteropvarmning. Krydsninger mellem arter tolererer tit meget større temperaturforskelle, og alle klarer nemt et par grader over eller under det idelle.

Orkideer tåler ikke over 38 grader som det ses i glasrum uden rigelige tagvinduer og skygge. Brug et let løvfældende udendørs skyggetræ eller et udvendigt skyggenet, og flittig vandforstøvning af blade og stengulv når det er hedest - eller sæt planterne helt ud i haven i den varmeste tid med en del mere vanding end indendørs.

Endelig skal orkideer helst have det 5-10 grader køligere om natten end om dagen for at blomstre kraftigt. I vindueskarme bør man derfor trække gardiner for til stuesiden om natten.


Hvor lyst?

I stuen er øst- eller vestvinduer bedst til orkideer. Sydvinduer kræver ligesom havestuen et letløvet skyggetræ udenfor, eller et gennemsigtigt fortræksgardin i perioden marts til august.

For lidt lys viser sig ved slappe blade af meget mørkegrøn eller gullig farve. Husk at pudse vinduer og tørre støv af bladene.

Vinterlys fra lysstofrør giver større blomster, men bør begrænses til 12 timer dagligt. Ellers forstyrres anlægningen af blomsterskud hos mange forårs- og sommerblomstrende arter.

Det afgørende for orkideers livskraft i vintermørket er at de vandes og gødes korrekt om sommeren. Det gør bla. en forskel, om man efter midsommer gøder med tilfældig stueplantegødning, eller med orkidegødning som "Pokon", hvor kvælstof, fosfor og kalium er ligeligt fordelt.
 

Hviletid om vinteren

De fleste orkideer har en årlig hviletid i naturen, fordi vinden skifter til et tørrere verdenshjørne i mange måneder eller uger. Det ses typisk ved at de har udviklet løglignende "bulber" som små vandforsyninger ved skuddenes basis.

Giv dem betydeligt længere tid mellem vandingerne om vinteren, dog uden at bulberne skrumper meget drastisk, og sænk nattemperaturen til den lave ende nævnt ovenfor. Kolde arter der faktisk får kulde bør holdes helt tørre oktober til marts.

Planter i våd GreenMix tåler ikke kulde, men holdes lunt hele vinteren.

Når nyvæksten rør på sig, kan der gradvist vandes og gødes normalt igen. Blomstring sker oftest kort efter eller lige før hviletiden, og så må der ikke mangle vand eller gødskning.
 

Ompotning

Orkideer i barkkompost ompottes hvert andet til tredie år, eller hvis komposten bliver for snasket. Uden månedlige gennemskylninger vil årlige ompotninger være nødvendige, fordi rester af gødningssalte og kalk udfældes i komposten som hvidlige rande, der svider rødderne alvorligt.

Ompot kun når planten er kraftig vækst - bedst om foråret lige når nye skud og rødder pludselig får vokseværk.

Rens de skrøbelige rødder nænsomt, fjern alt vissent materiale. Hold derefter planten med rødderne i vejret og form en bold af ny kompost mellem dem, tip den over i en ny potte, og stop forsigtigt mere materiale ned med en pind, indtil planten sidder godt fast. Orkideer der gror ledvis med en krybende stængel placeres med den ældste del mod potteranden, for at der skal være god plads til ny vækst i skudretningen.

Hvis man læser sig til at en art skal tørre hurtigt ud, så reguleres det ved mindre potter og evt. luftigere, mindre vandsugende kompost. Skal planten tørre langsommere ud, bruges større potter og evt. mere vandsugende kompost - fx mere mos i forhold til bark.

Ny bark suger mindre vand i de første måneder end senere, så der må vandes og overbruses hyppigere end sidenhen.

Planter i GreenMix ompottes kun hvis de er blevet for store til potten. De flyttes inklusive det gamle materiale til en større potte, og der fyldes ud langs randen med ny GreenMix.
 

Potter, klodser og tremmekurve

Potter bør nok være af plastic eller udvendigt glaserede hvis man har meget tørre dyrkningsforhold, men af ler når luftfugtigheden eller vandingsforholdene gør det ønskeligt med hurtigere udtørring.

Orkideer der står koldt om vinteren eller udendørs om sommeren bør ikke plantes i ubehandlede lerpotter, hvor fordampningen gennem potten kan give en unødvendig ekstra afkøling.

I væksthuse, fugtige rum som badeværelser og evt. i havestuer, kan man dyrke orkideer mere naturtro "på klods", dvs. fastbundet på fx. et stykke bark eller en korkplade, kun dækket med lidt mos og måske tynde barkflader indtil nye rødder vokser frem og omklamrer klodsen. Bemærk at dyrkning på klods kræver meget hyppig overbrusning og vanding ved total neddypning af klods plus plante. Samme krav har orkideer i  ophængte tremmekurve af træ, som med tiden bliver meget smukke, grønne og naturlige at se på.
 

Læst 30764 gange Senest ændret torsdag, 11 september 2014 12:29