mandag, 18 august 2014 00:00

Forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr

Skrevet af Allan Høxbroe
Bedøm denne artikel
(7 bedømmelser)

Forebyggelse


Tips til forebyggelse

Før den egentlig bekæmpelse kommer forebyggelsen - med vægt på at skabe klima og tidsforløb, der favoriserer planter og nyttedyr, men hæmmer skadedyrene
           

  • Høj relativ luftfugtighed i vækstsæsonen, gerne over 70 procent.
  • Undgå stærk varme.
  • Undgå gennemtræk.
  • Opdag angreb tidligt ved tjek med en lup, der forstørrer 10 gange. Tjek rutinemæssigt blomsterknopper, nye skud, bladundersider og snævre skjulesteder. Ved særlig mistanke tages planten ofte op i hånden eller over på et bord med godt lys.
  • Grib hurtigt ind før angreb breder sig - jf. under de enkelte skadedyr nedenfor.
  • Hold nye planter i karantæne til 3-4 uger efter anskaffelsen, og tjek dem løbende med luppen.
  • Hav luppen i lommen eller i nærheden, så det ikke kræver energi at finde den frem.
  • Undgå fællesbadning af planterne i samme vandingskar, hvor skadedyr, virus og svampesygdomme kan spredes. Lad dem hellere bo på et luftigt underlag, der tillader fri gennemvanding, og hvorfra overskydende vand fanges og ledes væk via underhængt plastfolie e.l. Kæmpe forstøverflasker med dysen løsnet er gode til vanding i samlinger uden vandingsautomatik.
  • Brug klæbrige såkaldte "fangplader" i gul, blå eller hvid til at se hvilke skadedyr og nyttedyr der færdes i rummet. Købes samme steder som nyttedyrene.
  • Mange naturlige, stærke plantedufte synes skabt til at holde skadedyr på afstand - krydderurter fra Middelhavslandene, tagetes, æteriske olier fra eukalyptus og fyrrenåle, pebermynte, ekstrakt af hvidløg eller brunalger m.m.
  • Hold ikke højere vintertemperatur end planterne kræver. Skadedyrsangreb om sommeren kan sinkes ved at holde temperaturen ekstra nede.


Pas på tidsfaktoren

Ud over som nævnt at opdage angreb tidligt og reagere hurtigt bør man købe nyttedyr fra en specialist med hurtig levering, for at skadedyrene ikke skal få unødigt forspring.

Spørg om passende antal nyttedyr til forholdene og om der kan være behov for gentagne udsætninger eller flere slags nyttedyr på én gang. Ofte kan der gå uger før situationen har rettet sig tydeligt, og anden behandling bør måske fortsætte i den mellemliggende tid.

Spred nyttedyrene ud efter brugsanvisningen der følger med de enkelte arter. Planterne må også gerne røre hinanden, så nyttedyrene hurtigt kan komme langt omkring på jagt efter måske sparsomt bytte.
Høj luftfugtighed er afgørende

Hvem gider at møve rundt efter skadedyr, som kunne være holdt nede fra starten? Masser! Alle os der ind imellem har for tør luft om planterne. Straffen for tør luft er langt større og hyppigere angreb, og træk er endnu værre. Derfor en høj luftfugtighed i vækstsæsonen middel nummer ét. Forebyggelse simpelthen - ligesom det forebygger at holde nye planter i karantæne 3-4 uger, og at holde lidt udkig efter småangreb til hverdag.

Luftfugtigheden måles som bekendt med et hygrometer til godt 100 kroner. Uundværligt. Mod skadedyr bør man holde mindst 50 procents relativ luftfugtighed. Det er ikke vildt i forhold til det behagelige for mennesker på 40 til 60 procent. I havestuens lette luftbevægelse tolererer man nemt endnu mere, og alle planter elsker det.

Netop orkidefolk svinger i forvejen sprayflasken eller forstøverflasker på flere liter hyppigt, mindst hver morgen og fyraften i vækstsæsonen. Et pænt antal planter kan i sig selv bidrage via fordampningen fra blade og dyrkningsmediet de gror i. Derimod rækker vandbakkers fordampning kun ganske få centimeter op. Tjek selv efter med hygrometeret. En strømslugende akvarievarmer i bakken hjælper meget føleligt - men også på elregningen desværre.

I havestuen bør man overbruse gulvet samtidig med planterne, hvor det ikke generer. Selve bladene bruses uden at det hele sejler eller giver søer i skuddene. Ellers kan de rådne, især hvis man ikke har en propel kørende konstant.

Indendørs kan karm og tapet skærmes næsten usynligt mod vandsprøjt ved hjælp af tynd husholdningsfilm.


Bekæmpelse

Der er sjældent grund til panik når uhyrerne slår til. - åh nej angreb! Af hvad? Det er vel ikke...? Hvad nu? Insektsæbe? Kvælende olieemulsion? Drukning i sæbevand? Pløkke dem med en vandstråle? Bestille nyttedyr?
 

Lusesugeren - en alsidig nyhed

Jeg henter normalt bare bekæmpeæsesmiddel nr. 1  - lusesugeren. Den tager ethvert skadedyr som er synligt og ikke flyver væk. Den trænger ind i skudspidser, blomster og kroge mellem bladene. Suger skarpt eller engleblidt passende til plantedelenes sarthed. Skraber skjoldlus fri og suger ungerne med. Småplanter kan renses liggende på bordet i godt lys, så bladene ses nedefra. Æg, der ikke måtte ryge med i sugeren, kan kræve en ny behandling mod ungerne 8-10 dage senere. Tjek dem med luppen!

Man laver selv en suger på et øjeblik. Den består kun af et lille rør, sat i et lille låg, der passer som prop i den korte rørstuds for enden af ens støvsugerslange. Brug fx et filmdåselåg - en af de to typer der fylder fotohandlernes papirkurve. Eller gå ind i en sportsfiskerbutik og køb for 7 kroner korkprop med hul i, beregnet til håndtag på hjemmebyggede fiskestænger.

Røret kan fx være den tilspidsede plasticstuds til en fugemasse-patron eller simpelthen en halv kuglepen som også vist. Skær rørspidsen skråt af, så åbningen bliver oval og ca. 5 gange 8 millimeter i indvendig diameter. Slip rørkanten med sandpapir, så den ikke ridser sarte blade.

Afhængig af plantedelenes sarthed skal man nemt kunne dæmpe suget under brugen. Det går kvikkest med tommelfingeren på det lille indtag for falsk luft, som i forvejen er indbygget i slangens studs på mange støvsugere. Ellers må man skrue ned på selve støvsugeren. For hvem kunne finde på at skære hul i slangestudsen en dag ægtefællen ikke er hjemme? - Hvorfor sidder der pludselig en ring af cykelslange om studsen på støvsugerslangen, darling? Er den utæt?
 

Spindemider kræver rovmider

Hvad nu med skadedyr man ikke kan se? Væk med sugeren og frem med luppen.

Typisk er symptomerne underlige farveændringer på blade eller skud, en bleggul tone, sølvagtigt skær, tætte prikker. Hvis der ikke er spor af hvidt fnuller - de udskiftede huder fra bladluseunger - og heller ingen klæbrige dråber af "honningdug" - sukkersøde ekskrementer fra lus af alle de nævnte slags - så kig efter bittesmå spindemider, kun en halv millimeter lange og med otte ben som nævnt. Spind ser man normalt ikke eller kun i modlys. Hvis der er bingo, så er det tid til middel nummer to - spinderovmider. De er eneste rigtigt gode kur, og æder simpelthen spindemiderne - forudsat 50-80 procents luftfugtighed og at modangreb sættes tidligt ind. Har man én gang haft spindemider i havestuen, vil det normalt være nødvendigt at sætte nye spinderovmider ud hvert forår i marts - lidt senere hvis rummet er køligere end normalt for orkideer.

Planter i vindueskarmen står så tørt, at almindelige rovmider ikke kan klare sig. Men der fås nu en særlig tørketilvænnet variant til lidt højere pris. Ellers sprøjt i stedet med insektsæbe.

Tilsvarende sprøjter man de særlige citrus-spindemider fra citrontræer og andre planter af Citrus-familien. De er på størrelse med almindelige spindemider, mørkerøde, tydeligt behårede og tages ikke af almindelige spindrovmider - men ses næppe i orkideer.
 

Insektsæbe

Tredie middel under mindre forhold: Insektsæbe. En snasket masse lavet på en særligt egnet variant af brun sæbe. Brug det aldrig i solskin, helst om aftenen. Sæben kvæler og angriber mider og larver af alle slags - men sjældent æg - samt mellus og trips. Trips er særligt drilske fordi de har det med at gemme sig i blomsterne. Man kan tjekke om de er til stede ved et dask mod blomsten og hånden under. Men bare fjern alle blomster... Nye trips kan dukke op fra pupper i jord og kompost, men kølighed og god luftfugtighed hjælper meget.

Da sæben helt generelt sjældent dræber æg, må man sprøjte igen efter 8-10 dage for at få unger fra overlevende æg med. Skyl planterne efter endt behandling. Undgå sæbe i dyrkningssubstratet ved at fugte det helt op inden sprøjtning.

Brug aldrig olieemulsion, som dræber mange sarte planter eller sætter dem i stampe ved at hindre bladenes ånding! Olien sælges også som bladglans og kan ikke fjernes fra planten igen.
 

Almindelig udbæring

De største skadedyr skal groft sagt bare bæres ud. Det er fjerde og sidste middel.

Snegle drukner sig selv i øl, eller indfanges fra agurkeskiver om natten. Ørentviste og bænkebidere fanges i omvendte urtepotter med visne bladdele, hvor de gemmer sig for dagslyset. Væksthussnudebiller indsamles i lygteskær efter mørkets frembrud og bør massakreres. Har man faste bede med jord i havestuen, kan der udvandes små mikroskopiske rundorme, som æder billelarverne indefra.

Minérfluer af tre arter har larver, som kan gnave kringlede gange i blade, meget synlige mod lyset. Bare bær bladene ud.

Sørgemyg gør ikke synlig skade, men kan vimse vældigt rundt allevegne. De forsvinder stort set når man ikke har overvandede planter og urtepotter med alt for nedbrudt organisk materiale. Ellers kan støvsugeren tage dem når sværmen letter, også uden lusesugeren.
 

Gift

Hvorfor nu ikke bare give dem hele atombomben fra sprøjteflasken, så længe det er tilladt? Af tre grunde:
           

  •  Hver gang man sprøjter med gift, udvikler overlevende dyr og æg modstandsdygtighed over for giftstoffet. Hver ny sprøjtning kommer til at virke som endnu en udvælgelse af de mest modstandsdygtige. Af samme grund er mange farlige sygdomsbakterier blevet modstandsdygtighed over for de fleste typer af antibiotika, rotter over for rottegift osv.
  • Gift dræber også nyttedyrene - alternativet til giften.
  • Gift kan skade vores nervesystem, forplantningsevne, fosterudvikling og drikkevandskvalitet samt give kræft.


Nyttedyr er i dag den altdominerende bekæmpelsesmetode i væksthusgartneriet, med danske forskere blandt de førende internationalt.
 

Respekt for det levende

Arbejdet med skadedyr under større forhold lettes betydeligt ved at man ikke væmmes over småkravlet, men føler en smule sympati og interesse!

Hvordan ellers lure dyrene på deres livsbetingelser og levevis, ligesom den ansvarlige jæger gør det? Hvordan ellers skabe bedst mulige forhold for planter og nyttedyr, men ugunstige forhold for skadedyrene?

Skadedyr er til tider så flotte og avancerede i levevis, at de kunne fortjene lange artikler. Tag fx bladlusenes samliv med myrer, der holder dem som køer året rundt, forsvarer dem aktivt, bærer dem rundt til de allerbedste nye græsgange og fordeler dem ved overbefolkning. Som tak kan en myre blot berøre en bladlus med sine følehorn, så får den straks en dråbe frisk honningdug.

Eller tag de vanskelige uldlus, der ligner en hel naturudsendelse i luppen, når de tøffer fint hvidpudrede afsted mod nye oplevelser i vores planter.

 

Læst 9064 gange Senest ændret fredag, 02 september 2016 01:34
Mere i denne kategori: « Værd at vide om orkidedyrkning