mandag, 22 december 2014 00:00

Fotokonkurrencen 2014.

Skrevet af Birthe Christensen
Bedøm denne artikel
(2 bedømmelser)

Her er resultatet af fotokonkurrencen 2014. Det er naturfotograf Vinni Bruhn, der har bedømt billederne. Hendes egne billeder kan ses på http:vinnibruhnphotography.zenfolio.com/

 

 

 

01-Sophronitella violacea Foto: Kurt Andersen

 

Vinderen af denne konkurrence er et velfungerende billede uden forstyrrende elemeneter. Der er en god komposition, med hovedmotivet lagt næsten i det gyldne snit. Skarpheden ligger det rigtige sted i billedet, og bladene i venstre side er med til at lede øjet ind i billedet. Farverne er gode og naturlige. En lille forbedring kunne være at skære ind til bulben i venstre side, samt at lave lidt mere luft i bunden af billedet, så man får spidsen af den yderste bulb med.

 

 

 

02- Phalaenopsis Jacqueline Foto: Kurt Andersen

 

Nr. 2 i konkurrencen er et spændende billede, hvor man via stilken finder ind til hovedmotivet. Billedet er enkelt og uden forstyrrende elementer. Skarpheden ligger helt rigtigt og rækker så langt den skal. Kompositionen er god, dog kunne ønskes en drejning af blomsten, så den ikke ”kigger” ud af billedet, men hellere vente mod beskueren. Den uskarpe stilk er okay, men en lille sløring af de meget lyse knopper, kunne måske gavne.

 

 

 

03-Phragmipedium longifolium Foto: Susie Knudsen

 

Trediepladsen går til dette billede, som ligesom de to foregående er et billede uden de store forstyrrelser. Man er ikke i tvivl om hovedmotivet, som står skarpt der hvor det skal være skarpt. Kompositionen er fin med diagonalen fra venstre hjørne og ind i billedet, samt den store trekant som dannes i blomsten og som skaber ro i billedet. En forbedring kunne være at skære i v. Side, så det mørke kommer væk, så bladet er med til at danne en form for ramme i billedet.

 

Følgende billeder var med i slutspurten og er placeret i vilkårlig rækkefølge. Også her knyttes en lille kommentar med til hvert billede.

 

 

 

04-Scaphosepalum beluosum Foto: Egon Krogsgaard

 

Spændende blomst, som helt sikkert ville kunne give et meget mere interessant billede ved en spejlvending, så stilken, som er den uinteressante del af billedet ligger i venstre side, og så blomsten ”peger” ind i billedet. Flot skarphed, som desværre ligger for langt tilbage i billedet.

 

 

 

05-Paphiopedilum venustum X charleswortii Foto: Jan Gjerde

 

Fine farver, flot skarphed og fin komposition. Lidt rigeligt mørkt i skyggerne, og med en meget smal dybdeskarphed, som gør at forgrunden ikke er skarp.

 

 

 

06-Dendrobium amboinense Foto: Egon Krogsgaard

 

Flot eksponering, og med god skarphed. God komposition, men kunne måske med fordel spejlvendes, så stilken kunne hjælpe med at lede øjet ind i billedet. Det grønne blad i toppen, kunne med fordel have været fjernet før optagelsen, ligesom bladet i nederste h. Hjørne ikke gør nogen gavn.

 

 

 

07-Epicattleya Renè Marques `Flame Thrower` Foto: Jan Gjerde

 

Fin komposition, flot eksponering og farver. Kunne måske med fordel beskæres lidt i toppen, så stilken starter i rammen. Der er en del støj i billedet, som muligvis kunne have været undgået i optagelsen eller være fjernet efterfølgende.

 

 

 

08-Phalaenopsis amabilis. Foto: Kurt Andersen

 

Rigtig lækker skarphed, superfin beskæring, med blomsten lige hvor den skal være. Ingen forstyrrende elementer, og dog, for stilken i højre side af billedet forstyrrer med sin ”næsten” usynlighed. Enten skal den helt væk, eller også skal den være mere tydelig for at give ro i billedet.

 

 

 

09-Gongora irmgardiae Foto: Erik Olsen

 

Et sjovt og anderledes billede, som giver en lyst til at se nærmere på. Den lidt for smalle dybdeskarphed gør dog at billedet mister en masse. Forgrunden er uskarp og dybden i billedet forsvinder. I beskæringen er der smuttet spidsen af et blad, og i øverste h. Hjørne er der en lille snas af et eller andet som skulle have været fjernet.

 

 

 

10-Bulbophyllum longiscapum, Egon Krogsgaard

 

Flotte farver, rigtig god skarphed, med god dybdeskarphed. Lidt stillestående komposition, hvor der både er en passiv diagonal, og en trekant på bunden som gør billedet lidt uinteressant.

 

 

 

11-Phalaenopsis Hybrid med dråber Foto: Henriette M. Dueholm

 

Dejlige sarte farver og rigtig flot med dråberne. Motivet forsvinder dog lidt i baggrunden, og slagskyggerne generer øjet lidt. Den mørke pind nederst i billedet gør ingen gavn og burde være fjernet.

 

 

 

12-Oncidium variegatum Foto: Kurt Andersen

 

Flot skarp blomst med god dybdeskarphed og fine farver. Kompositionen er svær, for selvom det vigtigste af blomsten er placeret i det gyldne snit, så fungerer det ikke helt. Den uskarpe stilk som går i passiv diagonal, gør ingen gavn, så en beskæring hvor blomsten kommer mere ned i vendtre hjørne og den passive diagonal forsvinder er mit bud på en forbedring.

 

 

13-Paphiopedilum richardianum Foto: Jan Gjerde

 

Fin komposition, flotte farver og flot skarphed i midten af blomsten, dog med en alt for lille dybdeskarphed, så alt for meget af blomsten fremstår uskarpt.

 

 

 

14-Dendrobium victoria reginae Foto: Susie Knudsen

 

Et rigtig lækkert billede, hvis det da bare havde været skarpt i forgrunden. Superflot komposition, med diagonal fra venstre mod højre. Blomsterne i det gyldne snit, ikke meget der forstyrrer ud over den uskarpe forgrund..

 

 

 

15-Bulbophyllum makoyanum Foto: Egon Krogsgaard

 

Flotte farver og superfin skarphed med en rgitig god dybdeskarphed. Kompositionen forvirrer dog. En drejning så barkstykket kom ned i venstre hjørne kunne måske gavne.

 

 

 

16-Paphiopedilum primulinum Foto Susie Knudsen

 

Superflot skarphed, flot dybdeskarphed, og ingen forstyrrelser i billedet. God komposition, som dog nok kunne forbedres ved en spejlvending. Billedet er et smukt artsportræt, men som billede lidt kedeligt.

Læst 3540 gange Senest ændret tirsdag, 27 december 2016 20:31
Mere i denne kategori: Fotokonkurrencen 2015. »